+45 44 40 40 68
info@copenhagentelemarketing.dk
CVR: 41554207
TALENT • UDVIKLING  •  FÆLLESSKAB

Få branchens bedste job – bliv en del af
CPH Telemarketing... 

....for dig der vil ha’ det sjovt, når du går på arbejde
Har du viljen til at sælge?
Går du efter at være den bedste?
Drives du af succes og målbare resultater?
Så er Copenhagen Telemarketing et godt match!

NYT BUREAU - 25 ÅRS ERFARING

Vi er stolte over at arbejde for...

Indsend din ansøgning 
og CV allerede i dag

Vi glæder os til at høre fra dig

    Vedhæft CV:

    Derfor Copenhagen Telemarketing

    FAGLIGHED

    Professionelt trænede sælgere

    SPARRING

    Tæt samarbejde med dig

    KVALITET

    Fokus på solide kunderelationer

    RESULTATER

    Kvalificerede leads – øget salg

    Medarbejdertrivsel skaber resultater for kunderne

    Hos Copenhagen Telemarketing tror vi på, at medarbejdernes trivsel er afgørende for kundernes resultater. Her skal være rart at være, forholdene skal være gode og det skal være sjovt at komme på arbejde – og det bliver det, når vi tager ansvar for os selv og hinanden.

    Vores mission er at fremme den enkelte medarbejders talent, trivsel og udvikling, så vi sammen kan skabe ekstraordinære resultater for kunderne.

    Men resultater er én ting – det handler ikke kun om at nå dem, det handler om, hvordan vi når dem, og derfor har vi defineret DNA’et hos Copenhagen Telemarketing og omsat det til en række værdier, som vi hver dag forsøger at leve op til:

    • ANSVAR:Vi tager det fulde ansvar for egne opgaver og resultater
    • RESPEKT: Vi respekter hinanden og hjælper altid en kollega i nød
    • ÆRLIGHED: Vi kommunikerer direkte og med fokus på bolden
    • FAGLIGHED: Vi er stolte af vores fag og vores resultater
    • VILJE: Vi er løsningsorienterede og går til udfordringer med gåpåmod

    Er Copenhagen Telemarketing noget for dig?

    Kan du se dig selv i vores værdier, og vil du gerne arbejde i en branche, hvor der er fuld fart over feltet? Trives du med synlige resultater, og er du ikke bange for at møde udfordringer i din hverdag? Og vigtigst af alt; leder du efter et sted, hvor det er sjovt at komme på arbejde hver dag, og hvor personlig udvikling og godt kollegaskab er i højsædet?

    Vi har måske brug for dig lige netop nu, så send os en ansøgning med det samme. Det skader aldrig at prøve, og hvem ved – det kan være, du bliver Copenhagen Telemarketings nye store stjerne!

    Job i telemarketing?

    – læs med, og bliv klogere på jobbet som telefonsælger og mødebooker

    Telefonsælger, phoner, mødebooker. Kært barn har som bekendt mange navne, men uanset hvilket af dem vi bruger, taler vi overordnet om det samme – nemlig et job i telemarketing. Udadtil virker det ikke altid lige interessant, og jobbet som telefonsælger har da også fået et blakket ry gennem årene. Dét vil vi lave om på. Hos Copenhagen Telemarketing taler vi ikke om aggressive sælgere, urealistiske målsætninger og pistolsalg – her taler vi om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og kollegaer, kunder og kundernes kunder skal behandles med respekt.

    Lyder det som noget for dig?

    Nedenfor går vi i dybden med alt, hvad der er værd at vide om jobbet som telefonsælger og mødebooker, ligesom vi kommer med tips og gode råd til, hvordan du bedst muligt griber et job som phoner an. Efter endt læsning vil du vide, om det er her, du skal slå dine folder, og du vil yderligere være klædt på til at sende os en ansøgning, hvis du kan se dig selv arbejde hos os.

    God fornøjelse med læsningen.

    Hvad er en telefonsælger?

    Det ligger nærmest i navnet; en telefonsælger er en person, der sælger produkter, services eller ydelser via telefonen – og stillingen går også under navnet phoner.

    Med et job som telefonsælger har du en stor grad af frihed i din arbejdsdag, og du er naturligt i dialog med mange forskellige mennesker. Da der er tale om salg, vil det som udgangspunkt være de respektive virksomheders beslutningstagere, du taler med – om end du måske skal forbi en gatekeeper eller to forinden – eller den enkelte forbruger, alt efter hvad du skal sælge.

    Hos Copenhagen Telemarketing bliver du løbende trænet i direkte telefonsalg, så du kontinuerligt udvikler dig og føler dig godt klædt på til at varetage dine opgaver.

    I et job som telefonsælger skal du typisk:

    • Lave opsøgende salg vi telefonen
    • Nå en række fastsatte KPI’er
    • Følge op på kunder
    • Dokumentere dine resultater

    Det kommer let til at lyde som om, du bare skal slå op på De gule sider og starte fra en ende med at ringe til kunde efter kunde i jagten på et potentielt salg, men sådan er det ikke. Langt fra. I samarbejde med den kunde, hvis produkter du skal sælge, bliver der lagt en plan og udarbejdet en kundeliste, så du kun har relevante opkald foran dig. Det betyder ikke, at det er let at sælge – tværtimod siger vi, at der går 10 nej’er på ét ja, men det kommer vi nærmere ind på længere nede.

    Hvordan får du et job som telefonsælger?

    Hele essensen af jobbet som telefonsælger/phoner er kommunikation. Gennem din arbejdsdag er du i dialog med potentielle kunder fra start til slut, og derfor er det alfa og omega, at du er glad for at tale og lytte, hvis du vil arbejde i branchen – at du forstår dig på mundtlig kommunikation.

    Derudover er der som sådan ingen krav, da telefonsælger ikke er en beskyttet titel, og der findes ingen decideret uddannelse til jobbet. Betyder det, at alle uden videre kan lande et job som telefonsælger? Nej – ikke hos Copenhagen Telemarketing.

    Vil du være en del af holdet og fællesskabet her i huset, skal du blandt andet:

    • Have vedholdenhed og viljen til at sælge
    • Være sulten efter at nå tops; efter at være den bedste
    • Drives af succes og målbare resultater

    Derudover er det vigtigt, at du – på trods af ønsket om at være den bedste – er en holdspiller. Vi tror på, at de bedste resultater nås i fællesskab, og vi har sat os for at modbevise den generelle holdning til et job i telemarketing; her handler det ikke om at sælge bare for at sælge, og her er ingen urealistiske krav til den enkelte eller til fællesskabet.

    Det betyder, at du skal værdsætte vores værdier – de er nemlig udgangspunktet for kulturen:

    • ANSVAR

    Vi tager det fulde ansvar for egne opgaver og resultater

    • RESPEKT

    Vi respekterer hinanden og hjælper altid en kollega i nød

    • ÆRLIGHED

    Vi kommunikerer direkte og med fokus på bolden

    • FAGLIGHED

    Vi er stolte af vores fag og vores resultater

    • VILJE

    Vi er løsningsorienterede og går til udfordringer med gåpåmod

    Kan du se dig selv i vores værdier, og vil du gerne arbejde i en branche, hvor der er fart og feltet dag efter dag – i et hus hvor fællesskab og resultater går hånd i hånd – så kan et job som telefonsælger sagtens være noget for dig.

    Så. Send os ansøgning. Måske leder vi netop nu efter én som dig!

    Telefonsælger og løn – hvad kan du tjene?

    Drømmer du om et job i telemarketing, er du naturligvis interesseret i at vide, hvad du kan få i løn som telefonsælger/phoner. Det er ikke så enkelt at svare på – som i alle andre brancher afhænger det af mange forskellige ting, og særligt lønnen som sælger varierer fra virksomhed til virksomhed, da den kan sammensættes på mange forskellige måder.

    Hos Copenhagen Telemarketing har vi fokus på gode løn- og arbejdsvilkår, og det betyder blandt andet en god og solid grundløn. Det er atypisk for telemarketingbranchen og i særdeleshed for et job som telefonsælger eller phoner, hvor lønnen ofte afhænger af antallet af opkald, salg per time etc., og det er en vej, vi har valgt at gå af to forskellige årsager:

    • Alle salg skal laves på et solidt grundlag, og vi accepterer ikke aggressive sælgere og pistolsalg.
    • Copenhagen Telemarketing skal være en god, sikker og professionel arbejdsplads, hvor det er sjovt at komme på arbejde.

    Det betyder ikke, at der ikke er mulighed for bonus – det er der naturligvis, da det også er en del af drivkraften for enhver dygtig sælger – men det betyder, at du skal kunne se dig selv i en stilling, som ikke bare er endnu et salgsjob. At være en del af holdet hos Copenhagen Telemarketing er et skridt fremad på karrierestigen, og vi sætter alt ind på at udvikle den enkelte medarbejders talent og evne til at sælge, så du mærker, at du rykker dig.

    Hvad er en mødebooker?

    Når snakken falder på telemarketing, forveksler mange de to stillingsbetegnelser ”mødebooker” og ”telefonsælger.” Telefonsælgerens funktion har vi kigget nærmere på ovenfor, og i dette afsnit dykker vi ned i jobbet som mødebooker – og inden vi overhovedet går i gang, vil vi gerne slå fast, at et job som mødebooker uden sammenligning er den bedste kickstart, du kan give din salgskarriere!

    En mødebooker er præcis, hvad ordet siger; det er en person, der booker møder. Det lyder måske enkelt og overflødigt, men tro os, når vi siger, at det er et krævende job, og det er ikke uden årsag, at mange virksomheder vælger at hyre eksterne mødebookere.

    Som mødebooker har du den første kontakt med en kunde, og hos Copenhagen Telemarketing, der er et eksternt bureau, vil det være kundernes kunder, du taler med. Her er dit mål ikke at sælge – målet er derimod at indlede dialogen, komme forbi gatekeeperen og varme kunden op, få de nødvendige informationer om budgetter, kontaktpersoner etc., og derefter sende det hele videre til en sælger, der efterfølgende skal lukke aftalen.

    Et job som mødebooker er en god måde at få foden indenfor i salgsbranchen på, og det er et godt sted at starte, hvis du gerne vil udvikle dit salgstalent. Hos Copenhagen Telemarketing vil du få løbende træning i disciplinen, så du er godt klædt på til opgaven – og så du på sigt kan rykke videre til andre udfordrende jobs i telemarketing.

    Lad os opsummere – i et job som mødebooker skal du typisk:

    • Ringe op til udvalgte kunder
    • Skabe kontakt til beslutningstageren
    • Indhente informationer m.m.
    • Booke salgsmøder til klientens sælgere

     Drømmer du om at blive den næste store stjerne som mødebooker her i huset, så læs med nedenfor og se, om du har det, der skal til.

    Hvordan får du et job som mødebooker?

    Du kan ikke uddanne dig til mødebooker, og da stillingen samtidig er det, der betegnes som en entry level stilling, kræver det ikke nødvendigvis erfaring at få et job som mødebooker. Det betyder ikke, at hvem som helst kan klare jobbet, og du skal som minimum være glad for at tale og lytte og ikke mindst god til at afkode en potentiel kunde gennem telefonen.

    Vil du gerne være en del af holdet hos Copenhagen Telemarketing, er det en fordel, hvis du har erfaring med B2B-mødebooking på forhånd, men det er ikke et krav – ikke hvis du er præcis det menneske, vi leder efter.

    Vi forventer dog, at du er:

    • Robust – du vil utvivlsomt møde en del nej’er
    • Hårdtarbejdende – resultater kræver en stor indsats
    • Resultatorienteret – du skal drives af at skabe resultater

    Hos Copenhagen Telemarketing er vores primære mål at skabe ekstraordinære resultater for vores kunder, og derfor er vi naturligt meget fokuseret på resultater og KPI’er. Når det er sagt, så ved vi, at gode resultater kun kan skabes, hvis medarbejderne trives, og derfor er det vigtigt for os, at det er sjovt at komme på arbejde her i huset.

    Vi har en række værdier, vi alle støtter op omkring – dem skal du kunne se dig selv i:

    • ANSVAR

    Vi tager det fulde ansvar for egne opgaver og resultater

    • RESPEKT

    Vi respekterer hinanden og hjælper altid en kollega i nød

    • ÆRLIGHED

    Vi kommunikerer direkte og med fokus på bolden

    • FAGLIGHED

    Vi er stolte af vores fag og vores resultater

    • VILJE

    Vi er løsningsorienterede og går til udfordringer med gåpåmod

    Har du mod på at prøve kræfter med en branche, hvor hverdagen er præget af stor energi, mål og resultater, og kan du se dig selv som en del holdet hos Copenhagen Telemarketing, så kan et job som mødebooker meget vel være noget for dig.

    Send os en ansøgning, så hører du fra os – måske mangler vi lige præcis dig i vores team!

    Mødebooker og løn – hvad kan du tjene?

    Vil du gerne have et job i telemarketing, og har du ingen eller kun lidt erfaring med salg, så er et job som mødebooker et godt sted at starte – men hvad kan du få i løn som mødebooker? Svaret er desværre ikke helt ligetil, da det afhænger af mange forskellige ting, ligesom lønnen også varierer fra virksomhed til virksomhed.

    Vi kan altså ikke give dig et generelt svar på, hvad din løn som mødebooker vil være, men vi kan fortælle, hvordan vi griber lønnen an hos Copenhagen Telemarketing. Vi går nemlig imod den gængse opfattelse af, at jobbet som mødebooker og/eller telefonsælger er dårligt lønnet; hos os er der fokus på gode løn- og arbejdsvilkår med en solid grundløn. At vi vælger denne løsning fremfor den typisk provisionsbaserede lønmodel, skyldes to ting:

    • Vi accepterer ikke aggressive sælgere og pistolsalg, men foretager udelukkende gode og solide salg på et respektabelt grundlag.
    • Det skal være sjovt at komme på arbejde her i huset, og Copenhagen Telemarketing skal være en god, sikker og professionel arbejdsplads.

    At vi tilbyder en solid grundløn til vores mødebookere, betyder ikke, at vi helt har droppet bonusordningerne. Vi ved, at en stor del af drivkraften hos en kompetent sælger er muligheden for at optjene bonus gennem gode resultater, og det er der naturligvis masser af potentiale for, ligesom du som mødebooker vil få kontinuerlig træning i salg, så du løbende udvikler dit talent.

    10 tips til at blive en god telefonsælger

    Et job som telefonsælger er udfordrende, og selve salgsdisciplinen – at sælge via telefonen – kan være svær at få greb om. Når du sidder bag røret, har du ikke den naturlige mulighed for at fastholde kunden med øjenkontakt og deslige – du er overladt til din stemme, din tale og din evne til at lytte og tilpasse samtalen til modtageren.

    Hos Copenhagen Telemarketing er oplæring, træning og udvikling af den enkeltes talent en vigtig del af hverdagen, og derfor ved vi en ting eller to om, hvordan du kan udvikle og styrke din salgsteknik. Vi har samlet vores bedste tips til en omfattende guide, der kan hjælpe dig til at blive bedre i jobbet som telefonsælger – og hvis du ikke er ansat endnu, kan du bruge den til at mærke efter, om det er den rigtige karrierevej for dig.

    Hvorfor deler vi ud af vores erfaringer på den måde, tænker du måske, men svaret på det er ret enkelt: Jo mere vi alle sammen deler, jo bedre bliver branchen generelt, og vi har alle et ansvar for at skabe gode arbejdspladser for de mange mennesker, der har job i telemarketing.

    Derfor – 10 gode råd til jobbet som telefonsælger; læs dem nedenfor.

    #1) Lær at håndtere en afvisning

    Telefonsalg er en udfordrende disciplin, der kræver, at du er exceptionelt dygtig til at fastholde kundens opmærksom ved hjælp af intet andet end din stemme. Der er ingen fysisk kontakt mellem dig og kunden, og derfor er det også langt lettere for sidstnævnte at afvise dig – ja, endda smække røret på, hvis vedkommende er i dét humør.

    Grundlæggende betyder det, at du vil opleve mange afvisninger i løbet af en arbejdsdag. Som tommelfingerregel siger vi, at der går 10 nej’er på ét ja, og det er derfor vigtigt, at du ikke lader dig slå ud over en afvisning – de kommer igen og igen og igen.

    Det svære ved afvisninger er, at de kan slå dig ud af kurs, hvis der kommer mange af dem i træk. Sker det, bliver udgangspunktet for den næste telefonsamtale ikke optimalt, og så er du allerede et skridt nærmere den næste afvisning – det er en ond cirkel, du ikke må komme ind i. Du skal altså lære at håndtere afvisningerne og acceptere dem som en del af spillet. Det kan føles uoverskueligt, men det kommer med tiden.

    #2) Accepter at det er learning by doing

    Det er altid svært, når man skal lære noget nyt, og det vil altid være sjovest, når man er den bedste til noget – og gerne allerede fra begyndelsen. Desværre kan du ikke læse dig til at blive god til jobbet som telefonsælger. Ikke engang selvom du læser vores guide og alt, hvad du ellers kan opstøve om emnet både fysisk og digitalt.

    At udvikle sig som telefonsælger handler om at gribe røret igen og igen og lære af dine tidligere opkald. Hvad gik godt, hvad gik knap så godt, hvad kan du med fordel gøre anderledes næste gang, og hvad virker for dig personligt – der er masser af gode idéer og tips til at blive dygtigere til telesalg, men i sidste ende er det et spørgsmål om at finde ud af, hvad der virker for dig. Det er learning by doing. Få erfaringer, lyt til gode råd, find inspiration hos dine kollegaer og omsæt det hele til din egen fremgangsmåde. Den personlige og nærværende dialog er afgørende for at skabe salg, og den opstår kun, hvis du kan gøre samtalen til din egen.

    #3) Forberedelse – hver gang

    Er du i dit es, og er du bare helt klar til at sælge, så er det fristende at gribe røret, ringe op og kaste sig ud i det uden at skele til hverken det ene eller det andet. Men dét er ikke en god idé – og sådan arbejder vi ikke hos Copenhagen Telemarketing.

    Vil du have succes i dit job som telefonsælger, er det alfa og omega, at du forbereder dig grundigt forud for hver eneste samtale. Du skal vide præcis, hvem du skal tale med, hvad du vil sige, hvordan samtalen skal styres og ikke mindst hvad målet er – hvilket resultat går du efter?

    Kort sagt: Du skal kende dine kunder, så du kan tilpasse samtalen. Men hvordan gør du det? Her i huset foregår det ved at lægge planer, og vi lærer dig, hvordan du skal gøre – der er nemlig flere ting, du skal forberede:

    • En ”icebreaker” – hvad er det første, du siger til den, der tager telefonen?
    • En kort præsentation – hvordan præsenterer du dig selv og dit ærinde?
    • Et pitch – hvordan præsenterer du produktet kort og præcist?
    • 5 gode spørgsmål – hvordan kommer du nærmere ind på kunden?
    • En skarp closing – hvordan runder du samtalen af på professionel vis?

    Din icebreaker skal bestå af en enkelt sætning, du kan bruge igen og igen i forskellige versioner alt efter, hvem der svarer på dit opkald. Selvom det er indkøbschefen, du skal tale med, vil du opdage, at du som regel skal igennem en eller flere gatekeepers, inden du når så langt (som regel en receptionist eller en sekretær), og her er det vigtigt, at du ved, hvad du vil sige.

    Sætningen skal vise respekt for modtageren og kan eksempelvis lyde: ”Jeg kan forstå, at du blandt andet har ansvar for…” – underforstået at du ved, vedkommende er travl og spiller en vigtig rolle i virksomheden.

    Din præsentation – eller intro som den også kaldes – skal være kort og præcis. Hvem er du, hvorfor ringer du og hvad er målet for samtalen? Du skal aldrig forsøge at skjule, at du er sælger, for kunden er ikke dum, og ingen gider at spilde tid på at blive ført bag lyset.

    Du skal altså være ærlig og skabe klare linjer fra begyndelsen, fx med et ”Jeg ringer til dig, fordi…” eller ”Det, jeg gerne vil, er at…” – på den måde bliver det også lettere at lukke salget til sidst.

    Husk i øvrigt, at din præsentation bør komme i direkte forlængelse af din icebreaker, og tilsammen bør de to dele ikke vare mere end 20 sekunder.

    Dit pitch skal om muligt være endnu mere præcist og gennemarbejdet end din præsentation. Det er her, du forklarer nøjagtigt – og med få ord – hvilket produkt du taler om, hvordan det kan hjælpe kunden og hvorfor vedkommende bør købe det. Ingen udenomssnak, og du må ikke væve rundt i samtalen. Det skal være kort og præcist.

    Dine 5 gode spørgsmål skal du have på plads, inden du ringer op. Det skal være spørgsmål, der kan hjælpe dig til en bedre forståelse af kunden og dennes situation, og det skal også gerne være spørgsmål, der kan give dig nogle oplysninger, du kan bruge fremadrettet, hvis samtalen ikke fører til et salg.

    Husk, at dine spørgsmål hele tiden skal lede kundens tanker i din retning; hen mod dit mål. Det handler ikke om at snakke om vejret og den forestående ferie, men derimod om at vise interesse for kunden og stadig styre samtalen.

    Sidst men ikke mindst har du brug for en skarp closing. Det kan være svært at runde af, så forbered en sætning eller to, der kan afslutte enhver samtale på en høflig og professionel måde og samtidig lede hen til det uundgåelige; at du forsøger at lukke aftalen.

    Du skal ikke være nervøs for at spørge, om kunden vil købe dit produkt. Du skal være tålmodig, vente på den rigtige åbning og så slå til! Har du været ærlig hele vejen gennem samtalen, kommer det ikke bag på kunden, at du forsøger at afslutte med et salg.

    #4) Målret til modtageren

    Som telefonsælger er du hele tiden i risikozonen for at blive sammenlignet med den irriterende sælgertype, mange mener at kende. Det har du ikke lyst til, og det bliver du heller ikke, hvis du kender din modtager og forbereder dig godt.

    Din kommunikationsstrategi skal målrettes den aktuelle kunde, og det betyder, at du i løbet af meget kort tid – vi taler om få sekunder – skal afkode, hvad det er for en person, du har fået i røret, og hvilken rolle vedkommende spiller i forhold til dit mål. Skal du smide fakta på bordet, når salget skal hives i land, eller skal der blødere værdier til, og hvad gør du, hvis vedkommende er modvillig og ikke vil stille dig videre til den egentlige beslutningstager?

    Det kan lyde svært, men det handler om at tilpasse sprog og argumentation til modtageren, og vi lærer dig naturligvis, hvordan du gør, hvis du er en del af holdet her i huset. I sidste ende er det et spørgsmål om at lytte og bruge de informationer, du får, aktivt i dialogen, så du på den måde kan vise interesse og skabe en solid kunderelation.

    Husk i øvrigt, at det ikke er alle opkald, der fører til salg, men det betyder ikke, at du ikke kan komme fra samtalen med nyttige informationer. Skriv ned, hvad der bliver sagt – på den måde er du et skridt foran, næste gang du ringer op.

    #5) Lav et script

    Vi har været inde på det flere gange allerede, men vi siger det gerne igen: Forberedelse er alfa og omega, hvis du vil være dygtig til dit job som telefonsælger og markere dig i toppen af branchen.

    I din forberedelsesfase kan du med fordel lave et decideret manuskript, hvor du både skriver din icebreaker, præsentation og dit pitch ned sammen med dine fem gode spørgsmål og din afslutning. Øv dig igen og igen, så hver enkelt sætning sidder så godt fast, at du kan sige den i søvne i uvilkårlig rækkefølge – og læg så papiret væk!

    Du skal nemlig ikke sidde med dit manuskript, når du ringer op til kunderne. Du risikerer at læse op i stedet for at være nærværende og personlig, og det er ikke den rette vej til en god dialog. Har du derimod dit script liggende i skuffen, kan du hurtigt trække det frem, hvis du går i stå.

    #6) Stå oprejst, når du taler

    Det kan lyde omsonst, men det er virkelig et fif, der virker; stå op, når du taler med kunderne – de kan høre det! Din stemme ændrer sig alt efter, om du står op eller sidder ned, og når du står oprejst, får din stemme en mere frisk og dynamisk klang, og det smitter med garanti af på din præsentation.

    Har du svært ved at tro, at der er noget om snakken, så forestil dig en dag, hvor du har siddet foran computeren i 4-5 timer uden afbrydelser. Du er træt, dine skuldre er faldet ned, ryggen er ikke længere rank og du er fristet til at læne dig tilbage i stolen og lukke øjnene et kort øjeblik… Hvordan tror du, din stemme lyder, hvis telefonen ringer? Præcis – man kan høre, at du er træt, og hvis du ligner én, der er ved at give op, er du allerede halvvejs mod at tabe salget på gulvet.

    Et ekstra lille tip er at smile, når du taler i telefon. Ikke i overført betydning – du skal smile rigtigt. Det kan høres på din stemme, der virker gladere og mere imødekommende, når du har et smil på læben.

    #7) Vær nysgerrig – stil spørgsmål

    Gode samtaler og gode relationer går to veje. Det er altså ikke kun dig, der skal snakke, selvom det er dig, der er telefonsælger. Faktisk er det nærmere omvendt. Du skal være god til at tale, men du skal være exceptionel til at lytte.

    Når du giver kunden tid til at tænke og tale, bliver samtalen mere flydende, og vedkommende føler sig hørt. Er du god til at holde pause i din talestrøm, kommer ordene som regel af sig selv hos den modsatte part, men hvis kunden ikke taler meget, er det dig, der skal styre samtalen og sørge for, at det kommer til at ske – og det gør du ved at stille spørgsmål.

    Du skal være nysgerrig på kunden, dennes situation og behov, og du skal sørge for at stille spørgsmål, der leder kundens tanker i den rigtige retning – altså mod dit mål. Fordelen ved at stille spørgsmål og lade kunden snakke er, at vedkommende selv sætter ord på sine behov, og på den måde virker du ikke påtrængende.

    #8) Styr samtalen i din retning

    Et job som telefonsælger kræver mange og ofte lange samtaler dagen lang, og det er let at lade sig rive med, hvis du fanger en kunde, der også er glad for at snakke. Men! Den går ikke. Du skal styre samtalen, så salget ikke glider dig af hænde.

    Det lyder enkelt – og det er det også, hvis du er en dygtig telefonsælger – men det kræver, at du kan tale, lytte, være nysgerrig og gå i dialog uden at miste fokus på dét, det hele drejer sig om; nemlig at løse kundens problem. Opdager du, at målet glider længere og længere væk fra samtalen, kan du med fordel skæve til dit manuskript og bruge det til at bringe dialogen tilbage på sporet.

    Selvom du skal styre samtalen i den rigtige retning, skal du stadig huske vores andre råd – særligt det der handler om at lytte. Du må nemlig ikke håndhæve dialogens retningslinjer i en sådan grad, at du glemmer at lytte. Tværtimod. Giv plads til pauser, og lad kunden tale, men stil de spørgsmål, der får vedkommende til at tale sig i din retning.

    På dette tidspunkt i salgsprocessen har du allerede brugt lang tid på både forberedelse og snak, og derfor er det essentielt, at du begynder at mærke efter, om der er potentiale for et salg. Kan du høre, at du ikke når i mål, så rund samtalen af – på professionel vis, selvfølgelig – så du kan forberede dig på det næste opkald.

    #9) Vær vedholdende

    Salg er i sig selv en krævende disciplin, og et job som telefonsælger eller phoner er ikke for hvem som helst – det kræver vedholdenhed og den rette mentalitet.

    Kan du lide at arbejde under pres, bliver du ikke slået ud af en afvisning (eller ti) og drives du af ambitiøse mål og venlig konkurrence blandt kollegaerne, så kan du meget vel være den fødte telefonsælger. Men du skal være vedholdende, og du skal have talent for at engagere dig i alle dine samtaler.

    Vi siger som udgangspunkt, at der går ti nej’er på ét ja, og derfor kan der indimellem være langt mellem succeserne. Her er det vigtigt, at du ikke giver op, men at du derimod griber røret endnu engang, og at du møder den næste kunde med endnu et telefonsmil, så du kan lande salget.

    #10) Vis dine sejre!

    Netop fordi et job som telefonsælger er krævende mentalt – og fordi du som det første i denne guide har lært, at du skal forberede dig på den ene afvisning efter den anden – er det vigtigt, at du formår at fejre dine succeser.

    Der ligger uendelige mængder af kræfter, forberedelsestid, frygt for afvisninger, reelle afvisninger og meget andet bag et vellykket salg.

    Derfor: Vis dig selv, at du har sejret!

    Hænderne over hovedet, et klap på skulderen, en sejrsdans. You name it. Bare du husker at fejre, at du landede et salg – både med dig selv og med dine kollegaer. Er du født til et job som telefonsælger, vil du hurtigt opdage, at der ikke findes noget, der kan sammenlignes med følelsen af at få et salg i hus.

    5 tips til at blive en god mødebooker

    Et job som mødebooker er det absolut bedste, du kan give dig selv, hvis du vil kickstarte din karriere inden for salg. Jobbet er krævende, og du skal besidde mange af de samme talenter som i et job som telefonsælger – og derfor kan du da også med fordel læse vores ti tips til at blive en god telefonsælger ovenfor – men er der andre ting, du kan gøre for at blive en bedre mødebooker?

    Naturligvis er der det. Dit mål er at indlede dialogen med en given kunde, indhente informationer og varme vedkommende op, så han eller hun ved, hvad der skal ske, når mødet med sælgeren rent faktisk finder sted.

    Vi har samlet vores fem bedste råd til at blive en skarp mødebooker nedenfor. Læs dem, brug dem. Hvem ved… måske er du så dygtig, at du snart rykker videre til et job som telefonsælger?

    #1) Du skal ikke sælge varen

    I et job som mødebooker er det vigtigt at huske, at det ikke er dig, der skal sælge varen. Du skal derimod gøre kunden nysgerrig på produktet; vedkommende skal have lyst at høre mere, så han eller hun kan se fordelen i at mødes med en sælger.

    Det betyder, at din indgang til opkaldet er helt anderledes end telefonsælgerens. Du skal stadig have din icebreaker, intro og præsentation på plads, men du skal hurtigt gøre det tydeligt, at du ikke ringer for at tale om selve produktet. Spørg i stedet, om det ville være relevant for kunden at se, hvordan vedkommende kan få udbytte af produktet på et møde med XXX – altså sælgeren fra den virksomhed, du repræsenterer.

    #2) Hold styr på logistikken

    I planlægningen af møder er det essentielt, at logistikken går op, og det gælder uanset, om du laver aftaler på vegne af en enkelt sælger eller adskillige konsulenter fra samme virksomhed. Du skal derfor have styr på kalenderen, inden du ringer op til kunden.

    Hvor i landet holder kunden til, og hvordan passer det rent geografisk med de andre aftaler, sælgeren har i sin kalender? Hvis du vil have succes som mødebooker, nytter det ikke, at sælgeren skal køre fra København til Haderslev, derefter tilbage til Odense og så igen til Jylland, inden vedkommende kan vende tilbage til sit kontor på Sjælland.

    Kort og kort: Vær omhyggelig, når du planlægger og booker møder, og vær opmærksom på detaljerne, så du undgår fejl og dobbeltaftaler.

    #3) Vær vedholdende, og ring igen (og igen og igen)

    Tro det eller ej, men at være mødebooker handler ikke bare om at gribe røret, ringe op og skrive en aftale i kalenderen. Det er langt mere omstændeligt end som så, og det tager ofte meget længere tid at lande en aftale, end du forestiller dig.

    Ofte skal du ringe 5-10 gange, før du overhovedet får kontakt til den rette person. Herefter skal du gøre kunden tilpas nysgerrig til, at I kan aftale et møde, og det sker ikke nødvendigvis efter første samtale – i så fald vil der være en eller flere opfølgende samtaler, der også tager tid.

    Det er altså vigtigt, at du er vedholdende og ikke giver op. Hvis kunden ikke er direkte afvisende, kan et afslag på en mødebooking måske laves om til en aftale om, at du må ringe igen på et senere tidspunkt.

    #4) Vær dig selv – og vær ydmyg

    Et job som mødebooker kræver i sagens natur, at du taler meget i telefon, og en af de ting der ofte sker, når opkaldet bliver besvaret i den anden ende, er, at du ændrer dig. Personligheden skifter ganske enkelt karakter, og det kan mærkes hos modtageren; det skaber utroværdighed.

    I stedet for at tale og agere, som du tror, kunden gerne vil have dig til at gøre, så vær dig selv. Hundrede procent dig selv. Du skal stadig målrette og tilpasse din kommunikationsstrategi til kundens person, men du skal gøre det på en måde, så det stadig er naturligt for dig. De færreste har lyst til at booke møder med en person, der ikke kan være sig selv.

    Hos Copenhagen Telemarketing ved vi, at det kan være svært. Som ung mødebooker eller telefonsælger holder man sig gerne til formalia, fordi man helst ikke vil træde forkert – og derfor hjælper vi dig naturligvis, så du kontinuerligt udvikler dig og dit talent også i denne henseende.

    Og så er der det med ydmyghed. Med det mener vi, at du skal huske, at kunden har ret til at have sin holdning, og du skal altid tale med respekt for vedkommendes argumentation – alternativt får du med sikkerhed ikke et møde i kalenderen.

    #5) Vær målrettet, når du ringer op

    Hvis du har læst vores ti gode råd til at blive en god telefonsælger, så ved du, at det er nødvendigt at forberede sig grundigt forud for et opkald ­– og det gælder også i jobbet som mødebooker.

    Du skal have styr på din icebreaker, intro og præsentation, og du skal vide nøjagtigt, hvad du ønsker at få ud af opkaldet. Det er faktisk alfa og omega for din succes, og det er hér, det virkelige arbejde ligger. Med forberedelserne på plads, er du klar til at ringe op, og det er i sig selv ret enkelt.

    Under opkaldet skal du være målrettet. Det handler om at være fokuseret på én ting og én ting alene. Du skal have booket et møde, og du skal glemme alt om at forklare produktet, priserne, muligheder etc. – dit mål er at få et møde i hus.

    Et godt tip er, at du ikke giver kunden for mange valgmuligheder for at mødes. Spørg fx: ”Hvornår passer det dig bedst at mødes med sælgeren – i denne eller næste uge?” – på den måde insinuerer du, at vedkommende allerede har godtaget et møde, og så bliver det sværere at sige nej.

    Hvorfor vil du have job som telefonsælger (phoner) eller mødebooker?

    At være telefonsælger eller mødebooker er ingen dans på roser. Så er det sagt. Det er muligvis et af de værste jobs i verden… men samtidig også et af de bedste!

    Når du lykkes – når du rent faktisk lander et salg eller en mødebooking – så er det den fedeste, sjoveste og mest tilfredsstillende følelse, du kan forestille dig. Når du derimod får (endnu) en afvisning, er følelsen muligvis den hårdeste og værste, du kan forestille dig.

    Ovennævnte betyder, at du som sælger hos Copenhagen Telemarketing skal kunne navigere i afvisningerne og stadig holde motivationen, og derfor er vi naturligvis interesserede i at høre, hvorfor du gerne vil have et job som enten telefonsælger (phoner) eller mødebooker?

    Hvad motiveres du af?

    Som nævnt kan et job i telemarketing være hårdt og nådesløst arbejde, og derfor er det essentielt, at du ved, hvad der motiverer dig. Hvilke ønsker har du til dit job, hvad giver dig energi, hvordan opretholder du lysten til at sælge, når afslag på afslag tikker ind på telefonen?

    Vi kalder det motivationsfaktorer, og vi ved, at det er forskelligt fra person til person, hvad der driver vedkommende. Lønnen er naturligvis én ting – hos Copenhagen Telemarketing får du en fast og solid grundløn med jobbet som enten telefonsælger eller mødebooker i kombination med forskellige bonusordninger – men udover lønnen, hvad driver dig så?

    Er det flere penge, champagne og dyre biler, eller handler det for dig om at stige i graderne og udvikle dig karrieremæssigt? Salg kan være tough business, og det skal være lysten, der driver værket – og netop derfor er det vigtigt, at vi kan tale åbent om, hvad der motiverer den enkelte medarbejder.

    Som en naturlig del af telemarketing, arbejder vi her i huset med mål. Mål skaber retning for medarbejderen, og mål er nødvendige for at kunne konkludere og udvikle på resultaterne – og resultater er alfa og omega for kunden. Hvordan har du det med mål?

    Uddannelse og erfaring

    Hvis du har læst med hele vejen hertil, ved du, at et job som telefonsælger ikke kræver nogen specifik uddannelse, mens et job som mødebooker som udgangspunkt heller ikke kræver erfaring. Det handler i høj grad om personlighed, og resten lærer du undervejs.

    Det betyder til gengæld ikke, at din uddannelse og dine erfaringer fra tidligere stillinger er ligegyldige – vi vil gerne vide mere om dig og din baggrund.

    Samtidig er det vigtigt for os, at Copenhagen Telemarketing er en sund, sjov og god arbejdsplads, hvor der er fokus på den enkeltes talent og udvikling. Det betyder, at du ­– uanset hvilken baggrund du kommer med – løbende vil modtage træning i salgsdisciplinen, så du kontinuerligt kan se, at du rykker dig og bliver bedre og bedre.

    Personlighed ¬– er der kun plads til én type sælger?

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at personlighedstræk som karisma og udadvendthed er fordele i et job som telefonsælger og mødebooker, men betyder det, at vi kun leder efter én slags mennesker til at varetage telefonerne?

    Nej.

    Salg er andet og mere end at være ekstrovert, og vi mener i høj grad, at man kan trænes til at være en dygtig sælger. Faktisk er omdrejningspunktet hos Copenhagen Telemarketing ikke i så høj grad selve resultaterne ­– selvom vi naturligvis går efter at skabe ekstraordinære resultater for vores kunder ­– som det er at have en balanceret og stærk salgsstyrke, der består af forskellige personligheder. Både for at kunne tilbyde kunderne det salgspersonale, der bedst matcher deres produkt og virksomhed, men i særlig grad også for at skabe en arbejdsplads, hvor der er rart at være, og hvor der er et stærkt fællesskab kollegaerne imellem.

    Hvad kendetegner en god sælger?

    Traditionelt set har den gode sælger været defineret ved at være frembrusende og have et såkaldt drive, der kalder på resultater – men det er netop den type telefonsælger, mange forestiller sig og tænker på som værende irriterende.

    Hos Copenhagen Telemarketing går vi udelukkende efter gode, solide kunderelationer og salg, og vi accepterer ikke anmassende og aggressiv adfærd, ligesom pistolsalg ikke hører hjemme i organisationen – men hvad kendetegner så en god sælger; hvilke træk går igen hos de medarbejdere, vi gerne ser i jobbet som telefonsælger (phoner) og mødebooker?

    Vi har samlet en liste over de fem personlighedstræk, vi oftest ser hos succesfulde og dygtige sælgere. Måske har du dem – og hvis ikke, så husk, at disse karaktertræk kan trænes og fremmes, hvis du ønsker det.


     

    1) Beskedenhed og ydmyghed

    De fleste har et billede af sælgeren som værende meget talende, men – som vi også har nævnt i guiden til at blive en dygtig telefonsælger – handler salg i langt højere grad om at lytte og være nysgerrig.

    De bedste sælgere møder deres kunder i øjenhøjde, og de har en oprigtig spørgelyst, interesse og nysgerrighed for kunden og dennes situation. Den dygtige sælger ved, at det er de første spørgsmål i samtalen, der kan få kunden til at åbne sig op og sætte ord på sine behov, og vedkommende ved også, at disse spørgsmål aldrig er de samme fra gang til gang – og ikke mindst at de sjældent handler direkte om det produkt, der skal sælges.

    Her er vi så tilbage ved punkt nr. 3 i vores guide til at blive god til jobbet som telefonsælger; nemlig forberedelse.

    En god sælger laver altid sit forarbejde grundigt, og det er ikke en byrde, men en naturlig del af arbejdsgangen, fordi vedkommende ved, at det er nødvendigt for et godt resultat. Det kan være sociale medier, hjemmesider og andre kontaktflader, der tjekkes, og gennem sin research opstiller sælgeren en række personlige og nærværende spørgsmål, der kan danne grobund for en oprigtig relation til kunden.

    2) Øjet på bolden

    En af de ting, der også kendetegner en dygtig sælger, er egenskaber som pligtfølelse, ansvarlighed og ikke mindst fokus. Fokus på målet, vel at mærke.

    Når en god sælger forbereder sig på et salg, har han eller hun samme passion, som kendetegner en stor sportsudøver; vedkommende vil vinde! Det betyder, at den gode sælger lægger en strategi, gennemgår sine svagheder og forbereder de argumenter, der skal møde kundens tvivl. Kort sagt har en god sælger altid en plan for, hvad han eller hun vil opnå – og hvis det ikke lykkes, har vedkommende også en plan for det næstbedste.

    Det kræver træning og erfaring at nå dertil, hvor man som telefonsælger eller mødebooker kan holde fokus på bolden gennem en hel samtale, og hvor man ikke lader sig slå ud af afvisninger og ventetid. Men alt det lærer du undervejs, og du bliver bedre og bedre for hvert opkald, du foretager.

    3) Konkurrencemind-set

    Går du altid efter at vinde? Så er der gode chancer for, at der er en god sælger gemt i dig. Et af kendetegnene for de sælgere, der klarer sig bedst, er, at de tænker kreativt og løsningsorienteret på en måde, der øger deres chance for at vinde.

    I denne forbindelse er det vigtigt at forstå, at konkurrencegenet ikke handler så meget om at vinde over andre, men om at vinde overfor sig selv – altså er det en præstationsfremmende karakter, der ikke i sig selv har noget med omverdenen at gøre. Den dygtige sælger vil bare gerne slå sine egne mål. Af samme årsag vil du heller ikke opleve denne type sælger prale med sine resultater; det ligger langt fra vedkommendes ellers beskedne og ydmyge personlighed.

    Én af de ting, der synliggør den specifikke sammensætning af et konkurrencemind-set i kombination med beskedenhed og ydmyghed, er sælgerens glæde ved at dele sine erfaringer med andre. En god sælger hjælper nemlig sine kollegaer, når det er muligt – og det leder os faktisk frem til den næste egenskab, der kendetegner en suveræn sælger.

    4) Respekt for baglandet

    Det fjerde karaktertræk, der ofte går igen hos den dygtige sælger, er det faktum, at han eller hun har tillid til sine omgivelser og respekterer sit bagland. Vedkommende er klar over, at det ikke alene er sælgeren, der sælger – det er en kombination af produktudvikling, mødebooking, salg, marketing og mange andre funktioner.

    En god sælger ved, at ingen i organisationen er vigtigere end andre, og ikke mindst at han eller hun ikke kan sælge, hvis resten af virksomheden halter.

    Denne respekt for baglandet kommer blandt andet til udtryk gennem en åben og anerkendende kommunikation. Ovenpå et vellykket salg, ringer den kompetente sælger til mødebookeren og roser vedkommende for et godt møde, og på samme måde ringer sælgeren til andre i organisationen, der på den ene eller anden måde er en del af salget. Det betyder, at baglandet – kollegaerne – føler sig værdsat, og det smitter af på sælgeren, der ved, at man løfter bedre i flok.

    5) Netværk, netværk, netværk

    Sidst men ikke mindst besidder en dygtig sælger den unikke egenskab, at han eller hun ikke er bange for at bede om hjælp i sit netværk og bruge sine relationer aktivt. Denne type sælger dyrker ikke kun sine forbindelser til nuværende beslutningstagere, men også til helt almindelige medarbejdere på gulvet, fordi sælgeren ved, at manden på gulvet i morgen kan være ham, der bestemmer, hvad der skal købes.

    I denne sammenhæng er det essentielt at nævne, at en god sælger aldrig forsøger at sælge produktet til sit netværk. Ganske enkelt fordi vedkommende er af den overbevisning, at der ikke er nogen, der er interesserede i at blive informeret i tide og utide om alskens nye ting – og fordi sælgeren i sidste ende stoler på, at kunden kommer af sig, når behovet melder sig, hvis vedkommende altid er troværdig og oprigtig overfor sit netværk.

    Kan du blive en god sælger?

    Vi har været omkring en lang række af gode råd til, hvordan du kan blive skarpere til at varetage et job som telefonsælger (phoner) eller mødebooker. Vi har også talt om de fem karaktertræk, der kendetegner de dygtigste sælgere generelt. Spørgsmålet er så, om du kan se dig selv i ovenstående – eller om du frygter, at du aldrig bliver en dygtig sælger?

    Vi kan ikke svare på spørgsmålet, for vi kender dig ikke. Men vi kan til gengæld sige, at med de rette redskaber og en god mængde træning (kontinuerlig træning, vel at mærke) kan alle opnå bemærkelsesværdige resultater. Det kræver fokus, og det kræver, at du har lyst til at udvikle dig – men har du det, kan det sagtens være dig, der stryger til tops på karrierestigen.

    Er du nysgerrig på at høre mere? Måske overvejer du at søge job i telemarketing? Du skal ikke holde dig tilbage, hvis du drømmer om at være en del af vores salgsteam hos Copenhagen Telemarketing. Send os en mail med din ansøgning, så hører du fra os!

    Skal en ansøgning altid være skriftlig?

    Med et par hurtige klik på Google vil du opdage, at der ligger et væld af gode råd og skabeloner til at skrive en god ansøgning. Men måske er den skriftlige ansøgning slet ikke dig – og hvad gør du så? Betyder det, at du ikke kommer til samtale, selvom du muligvis er den bedste sælger, der overhovedet kan findes i din generation?

    Næppe. Ikke hos Copenhagen Telemarketing i hvert fald.

    Vi lægger op til, at du sender os en ansøgning på mail. Men der er ingen, der siger, at du ikke må sende en video, en tegneserie eller noget helt tredje, der viser os, hvem du er, hvad du kan og hvordan du gør det.

    Er du bedst på telefonen (så er det ikke helt ved siden af at søge et job som telefonsælger), så giv os et ring. Lad os høre, at du er sjov, sælgende og serviceminded, og fortæl os så, at du måske er ordblind eller hvad der ellers måtte stå i vejen for din skriftlige ansøgning – for så finder vi ud af det. Har vi talt med dig i telefonen, kan du måske nøjes med at sende tre linjer om dig selv; bare for at vi har dig i systemet.

    Kort og godt: Hos Copenhagen Telemarketing leder vi altid efter de rette mennesker – ikke den bedste ansøgning. Vi har brug for de personer, der kan varetage et job i telemarketing, og som samtidig passer ind i virksomhedskulturen og teamet – og vi er vitterligt ligeglade med, om din ansøgning kommer telefonisk, på skrift, som video eller sågar som en podcast; så længe du brænder igennem!

    Hvorfor arbejde hos Copenhagen Telemarketing?

    Har du læst vores komplette guide om et job i telemarketing, så ved du nu alt, hvad der er værd at vide om at arbejde som telefonsælger, phoner og mødebooker. Du kender til arbejdsformen, du har et indblik i lønnen, du ved, hvordan du bliver en bedre sælger og du har styr på, hvilke karaktertræk der kendetegner de bedste af de bedste sælgere.

    Hænger du stadig ved, antager vi, at du overvejer et job i branchen. Det forstår vi godt; det er vanvittigt sjovt at være sælger (de fleste dage). Men hvorfor skal du vælge at bruge dit talent og dine kompetencer hos Copenhagen Telemarketing fremfor et andet bureau?

    Det skal du ganske enkelt, fordi vi har de bedste telefonsælgere og mødebookere i branchen. Det er vi ikke bange for at sige. Måske er du ikke blandt de bedste endnu, men det bliver du, hvis du arbejder hos os – vi udvikler nemlig kontinuerligt på medarbejdernes evner.

    Hvordan kan vi have de bedste medarbejdere, tænker du måske. Men det er faktisk ret enkelt: Vi gør det sjovt at gå på arbejde!

    Hos Copenhagen Telemarketing går vi imod den gængse opfattelse af branchen. Vi pisker ikke telefonsælgerne med urealistiske forventninger – vi skaber i stedet en kultur, hvor vi hjælper hinanden, hvor vi fejrer succeser i fællesskab og hvor vi deler afslagene, så de ikke bliver nær så tunge at løfte for den enkelte – og det gør vi af to årsager:

    • Vi mener, at alle mennesker fortjener et arbejde, de er glade for
    • Salg handler om mennesker, og glade mennesker skaber bedre resultater

    Så enkelt er det! Hos os går vi målrettet efter ekstraordinære resultater til kunderne, og vi skaber dem i fællesskab med grin, sjov og sociale arrangementer.

    Sparring, kvalitet og resultater

    Hos Copenhagen Telemarketing har vi opsat en række værdier, der kendetegner kulturen i huset, men vi har også nøgleord, der karakteriserer vores samarbejde med kunderne; nemlig sparring, kvalitet og resultater.

    Sparring betyder, at arbejdet med at finde kundeemner planlægges og udføres i samarbejde med klienten. Som telefonsælger får du altså ikke bare en telefonbog stukket i hånden – du får kvalificerede leads og en plan for, hvad der skal sælges og til hvem.

    Kvalitet betyder, at vi sætter en ære i vores arbejde. Vi brænder for faget, og vi gør det med respekt for kunden og kundens kunder, så vi kun laver solide salg på et stærkt grundlag – og det kan du mærke i dit job som telefonsælger.

    Resultater er naturligvis omdrejningspunktet, og i fællesskab opsætter vi personlige KPI’er, så du ved, hvad du skal gå efter. Vi er ikke urealistiske – for os er det vigtigste, at det er sjovt for medarbejderne at gå efter bolden.

    Med ovenstående har vi struktur på vores samarbejder og kundernes telemarketingstrategi, og det samme gælder for dit arbejde – det er nemlig vigtigt, hvis vi skal lykkes med at skabe resultater.

    Forberedelse, faglighed og respekt

    Har du læst guiden til at blive en bedre sælger og mødebooker? Så ved du, at forberedelse, faglighed og respekt ligger os på sinde – og derfor er det også nøgleordene i vores tilgang til salgsarbejdet.

    Forberedelsen kommer du ikke udenom. Inden du foretager et opkald, skal du vide nøjagtigt, hvem du skal have fat i, og hvad du skal sige – og vi træner dig naturligvis i denne fase, så du selv kan finde din personlige vej til den nærværende samtale.

    Fagligheden får du helt ind under huden, for hos Copenhagen Telemarketing arbejder vi kun med de bedste i branchen. Hvis du ikke er det, når du starter her, så bliver du det! Vi har nemlig stor faglig stolthed, og et job i telemarketing kræver, at du kan møde kunden i øjenhøjde.

    Respekten er vigtig på flere punkter. Som telefonsælger forventer vi, at du har respekt for både kunden og kundens kunder, og som medarbejder i huset forventer vi, at du møder dine kollegaer med respekt for deres person.

    Copenhagen Telemarketing – en sjov arbejdsplads

    Vi har nævnt det flere gange, men ikke desto mindre er det yderst relevant, hvis du overvejer et job hos Copenhagen Telemarketing; vi tror på, at medarbejdernes trivsel er afgørende for gode resultater.

    Her i huset står den altså ikke på pisk og kontant afregning, når det er svært at lande et salg. Tværtimod. Vi hjælper hinanden, vi deler sejre og vi giver plads til afslagene, så de ikke fylder for meget. Målet er, at netop vores kontor skal være det bedste sted at være, og samtidig ønsker vi at vise, at et job som telefonsælger, phoner eller mødebooker kan være fedt – det kræver bare de rigtige forhold.

    Når det er sagt, så ved vi, at hverken medarbejdertrivsel eller ekstraordinære resultater kommer af sig selv, og derfor har vi omsat vores DNA til en række værdier, som hele organisationen forsøger at leve op til:

    • Ansvar – Vi tager det fulde ansvar for egne opgaver og resultater
    • Respekt – Vi respekterer hinanden og hjælper altid en kollega i nød
    • Ærlighed – Vi kommunikerer direkte og med fokus på bolden
    • Faglighed – Vi er stolte af vores fag og vores resultater
    • Vilje – Vi er løsningsorienterede og går til udfordringer med gåpåmod

    Kan du se dig selv i vores værdier, og vil du være med til at skabe Danmarks fedeste arbejdsplads og samtidig udvikle dit salgstalent, så send os den ansøgning – hellere før end senere. Måske mangler vi lige præcis dig i vores team netop nu!

    God løn og stejl læringskurve

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en attraktiv løn tiltaler de fleste – også sælgere. Måske endda særligt sælgere. Overvejer du et job som telefonsælger eller mødebooker hos Copenhagen Telemarketing, kan du ikke bare forvente en god og solid grundløn i kombination med forskellige bonusordninger – du kan også forvente en stejl læringskurve, hvor du udvikler dig fagligt såvel som personligt.

    Med et job som telefonsælger lærer du at tage hundrede procent ansvar for din arbejdsindsats og dine mål. Dagene er ikke ens, og dine arbejdsopgaver er ikke klart defineret på forhånd. Samtidig har du mulighed for at skabe dine egne rutiner og arbejdsgange på en måde, der passer til dit temperament, og dermed kan du udnytte dine kompetencer bedst muligt. Rent personligt vil du udvikle dig i rollen som telefonsælger – og fagligt er der naturligvis også en masse at hente.

    Hos Copenhagen Telemarketing går vi altid og udelukkende efter at skabe ekstraordinære resultater for vores kunder, og derfor har vi stort fokus på vores medarbejdere og den enkeltes talent. Du vil få træning i salgsdisciplinen, og du vil løbende modtage undervisning af den ene eller anden art, så du hele tiden rykker dig på det faglige plan.

    Der er arbejde nok...

    KONTAKT OS I DAG
    checksignalcommentsstarenvelopeusersphone linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram